Introduktionen

Fremgangsmåde når hoppen og føllet introduceres

  • Der bør hele tiden være en person ved hoppens hoved. Det er vigtigt at holde godt øje med hoppens reaktion under introduktionen og berolige hende under hele forløbet, så hun bliver så rolig og afslappet som muligt. Hun skal tilbydes hø og vand sammen med opmuntring samt ros og en håndfuld foder eller lign., når hun begynder at behandle føllet som sit eget.
  • Den første kontakt skal foregå forsigtigt og være kortvarig. Den bør udføres ved at føllets hoved (ikke bagdel, da det er sværere at skjule føllets egen lugt her) vises til hoppen i et øjeblik. Kontakten begrænses til et kort snus og hoppens reaktion iagttages meget nøje før man går videre!
  • Blid massage af hoppens yver og evt. udmalkning inden føllet introduceres til hoppen kan hjælpe.
  • Hvis føllet aldrig har diet før, kan man med fordel hjælpe det til at finde yveret vha. en flaske med mælk. Dette kan gøres ved at holde flasken mellem hoppens bagben eller fra modsatte side af føllet – personen som gør dette skal være meget forsigtig og passe på sig selv! Brug ikke en finger til at dirigere føllet mod patten. Føllet bliver nemlig hurtig frustreret over at sutte uden at få mælk – føllet skal associere området som forsyning af mælk.
  • Lidt efter lidt bør det være muligt at slippe føllet og lade det selv nærme sig hoppen.
  • Med tiden bør hoppen også kunne slippes.
  • Når dette stadie er nået, er det vigtigt at parret observeres indtil hoppen opfører sig oprigtigt og hverken viser tegn på misbilligelse eller aggression over for føllet.
  • Accept af føllet kan tage op til 3 dage, men sker oftest inden for 12 timer.
  • Så snart adoptionen er succesfuld, kan hoppe og føl lukkes ud på en lille fold. I første omgang alene indtil de har knyttet et stærkt bånd til hinanden; senere sammen med andre heste.
  • Hoppe og føl kan evt. introduceres til hinanden over en lav væg eller lignende.
  • Hvis hoppen er lidt modstræbende mht. at acceptere føllet, kan man prøve at vække hendes beskyttende natur ved at tage føllet om bag en væg eller rundt om et hjørne. Forhåbentlig vil hun kalde på det, skrabe i jorden eller prøve at følge efter. Det kan også hjælpe at tage en anden hest (især af hankøn) ind i stalden for at vække hendes beskyttertrang.
  • Aggressive eller snu hopper, som venter til ingen ser det, før de vender sig mod føllet, er ikke værd af blive ved at forsøge med!

HUSK

At introduktion af ammehoppe og føl skal udføres omhyggeligt og med sympati – det kan tage fra minutter til dage. Ammehoppe og føl bør aldrig lades alene, før man er helt sikker på, at hoppen har accepteret føllet 100 %. Konsekvenserne kan være grusomme og til tider dødelige for føllet. En succesfuld adoption er en stor tilfredsstillelse og glæde for alle parter!

De gode råd bringes uden ansvar. Everhorse og Hestens Værn kan ikke drages til ansvar i forbindelse komplikationer eller lign. der skulle opstår ved brug af gode råd fra websiden. Vi anbefaler at konsulterer en dyrlæge, hvis der er den mindste tvivl.